| Togt |
| Arkivet |
![]() |
| Jollerne kontrolleres inden pakning. |
Allerførst tænkte jeg: "Det var da en pudsig overskrift", men nu, her efter togtet, så er jeg klar over, at der måske lå mere i stavefejlen i overskriften end som så. Det var bare en sej tur for sejlere.
Vi mødtes i klubhuset lørdag den 3. juni klokken 9. Ud over mig kom Carl, Ib (formanden for klubben) og Kristian (min far). Det var lidt blæsevejr og regnvejr, men egentlig ikke koldt. Vi stod og talte sammen lidt, indtil det blev klart, at vi ikke blev flere end os fire. Nå ja! Vi skal jo ikke glemme min mor, for hun kom om nogen med på togtet, men bare på en lidt uforudset måde.
Ib og far blev enige om, at vejrudsigt og det at Carl og jeg efterhånden var rimeligt øvede, ja så behøvede vi ikke at tage gummibåden med. Vi skulle have to Laserjoller til de voksne og to Optimistjoller til os drenge. Vi begyndte at pakke. Men hvad var nu det? Hvorfor skulle vi rigge jollerne til inden de skulle læsses på traileren? Nå jo, det var måske en god ide, for der skulle jo en masse småting med. Og nu fik vi set at bådene var gode nok sikkerhedsmæssigt.
![]() |
| Aflæsning ved sejlklubben i Kignæs. |
Klokken halv elleve var jollerne læsset og vi var klar til at køre mod Frederikssund. Carl og jeg kørte med Ib, og mor og far kørte med "optierne". Oppe på parkeringspladsen ved broen konstaterede vi, at det blæste lidt mere nu, og vi blev enige om at køre til Jægerspris og starte fra Kignæs i stedet for.
Da vi kom derop blev vi mødt af en flink havnefoged, der fortalte os, at hvis vi skulle bruge slæbestedet ved kranen, ville det koste os 70 kr. pr. jolle, både for at søsætte dem, og senere, hvis vi skulle havde dem op igen via slæbestedet, så ville det igen koste os 70 kr. Vi fik også af vide at hvis![]() |
| Her er bare fedt og landfast. |
![]() |
| Og de skrælled hele dagen og de var kun fire mand..... |
Det var holdt op med at regne, og den blå himmel kom frem, og der blev mere og mere af den.
Sejlturen gik fint ud igennem sejlrenden, og min jolle var bare flyvende. Det passede, hvad min far havde sagt derhjemme, at jeg nok ville komme til at opleve lidt mere ryk i jollen en det, jeg var vant til fra "Esrum Pyt".
Vi kom faktisk ret hurtigt op til pynten ved Dyrnæs. Vinden var fra nordvest, og jeg fandt hurtigt ud af, at jeg var nødt til at gå lidt langt ud for bedre at kunne krydse, for hvis jeg kom for langt ind under land mod vest, så var der lavt, og jeg havde allerede set en stor sten tæt på overfladen, så det skulle jeg ikke nyde noget af. Jeg var efterhånden kommet lidt langt foran de andre, men selvom jeg umiddelbart var alene, så var det ikke kedeligt. Der kom masser af de store kølbåde forbi, og Ib kom flyvende flere gange. Jeg kunne kende laserjollen, dels på nummeret, men også fordi skipperen var et stort smil. Ib spurgte mig flere gange, om det var godt nok, og jeg svarede "yyeess". Carl og far fulgtes ad hele tiden, og hyggesnakkede vist lidt.
Nu var det som om det blæste op, og der kom lidt skum på bølgetoppene. Bølgerne var også ligesom lidt større herude, midt på Roskilde Fjord. Ib sagde til mig, at vi skulle sejle over mod den store skorsten på stålvalseværket i Frederiksværk, for så ville vi komme lidt mere i læ af land og undgå de store bølger. Nu var bølgerne blevet så store, at når Carl og jeg var nede i hver sin bølgedal, så kunne vi ikke se hinanden, og der var fuld fart på. Vinden var nu så kraftig, at Ib og far blev enige om, at vi nok hellere måtte se at komme i land, og vi tog derfor retning ind mod land ved Grævlingehøj ca 4 kilometer syd for Frederiksværk og tæt på Kregme. Det medførte, at jeg sejlede for læns. Vinden var så kraftig, at jeg fik vand ind forfra. Nogle gange var det som Opti'en svævede og andre gange var det ligesom om, at Opti'en ville ned til rødspætterne. Jeg satte mig lidt agterud, fik øset lidt vand ud af badekarret, og så gik det jo egentlig godt nok. Lidt efter stod jeg på grund, og måtte hoppe ud. Carl og Ib kom lidt efter, men hvor var far? Han var på vej ud af igen. Hvorfor det? Jo han fortalte, da han kom ind, at han havde været så optaget af at snakke med både Carl og Ib, at han havde glemt at kigge på sejl og bølger og lige pludselig var sejlet gået baglæns, mens han lå på bagsiden af en bølge og vupti, så var han kæntret. Carl fortalte mig, at far lige havde sagt til ham, at han aldrig var kæntret. Carl grinte lidt, fordi mens at far havde fortalt det, så var båden lige pludselig tippet rundt. Far skulle lige have styr på båden, så det var derfor, han var gået lidt ud ad igen. Lidt efter var vi alle samlet oppe på stranden. Vi hev jollerne op af vandet og op på stranden og fik rigget af.
![]() |
| Aaahh tørt tøj. |
Vi pakkede jollerne, så de var klar til afhentning.
Vores stranding var blevet fulgt af nogle "indfødte". De var faktisk rigtig flinke. De så på, at min far med frysende fingre fik pakket mobilen frem af plastikposen, fordi han ville ringe til mor og få hende til at hente os. Den "indfødte" familie tilbød, at vi kunne komme op i deres have og få noget at drikke og at få varmen, mens vi ventede på mor. Det var nogle rigtig flinke mennesker, og de havde også en fed firehjulstrukket cross-maskine. Bare man dog kunne have fået en tur. Nå, men mor var der, som den frelsende engel, inden vi nåede at komme op i haven.
![]() |
| Aftensmaden tilberedes – det bliver nu godt at smage på Gøgens Hofret. |
Ved 19 tiden blev vi sat af ved shelteren i Kulhuse, og mor kørte hjem igen. Her på lejrpladsen var alt klart. Tørt tøj, tørt brænde og dejlig mad. Masser af sodavand og saftevand til os "små" drenge, og øl og rødvin til de store drenge. Her var der bare dømt hygge. Efter at vi havde spist en herlig tillavet "Gøgens Hofret" med dertil hørende banasplit som dessert og kommet til at bøvse en enkelt gang – nogle kalder det mandehørm – løb vi rundt og legede på pladsen. Lidt senere lavede vi bålet klar til skumfiduser. Ib og Kristian sad og hyggesnakkede om mange ting, der kunne være sjovt "at få gang i" i klubben.
Ved halv ti tiden kørte Ib hjem, for han skulle hjem og pakke til sin Grønlandstur. Vi andre tre gik en tur ned til havnen og så på vandet. Bølgerne var stadig lidt store og vi kunne se helt over til vores strandingsplads, hvor vores både jo stadig lå.
Vi gik i poserne klokken elleve - og sikke hurtigt vi sov.
Næste morgen vækkede far os ved 8 tiden. Morgenmad blev gjort klar og krydderbollerne blev ristet på en stegepande over gasblusset.
Klokken halv ti kom mor og hentede os bål-stinkende, strandede tursejlere. Vi pakkede vores ting, kørte til![]() |
| Pinsedag - opti'erne klar til hjemtransport. |
![]() |
| Tid til fordybelse – det var godt nok et togt. |