<rolle@adslhome.dk>
To: <postmaster@hillerodsejl.dk>
Sent: Thursday, June 28, 2007 12:46 AM
Subject: sejlerskolen , – knob ?
Hej Per :
Først vil jeg nævne min glæde over at se en udbygget hjemmeside med bredt udvalg, herunder f.eks. Knob, hvor jeg er beæret over en link–henvisning til http://wayfarer3353.dk/marintimt/soemandsskab/index.htm som er en af mine ret besøgte sider.
Det, jeg vil gøre opmærksom på er, at Jeres egen illustration af flagknob er ukorrekt!
Tampene skal være på samme side, da flagknobet kan sammenlignes med pælestikket, hvor man jo klart nok ikke lader den korte tamp afslutte på ydersiden heller.
Denne fejl ses desværre særdeles ofte (måske endda mere end 50%), og endda blandt bjergbestigere, hvor det måske endnu mere er med livet som indsats og kan få fatale følger.
Når ankeret mister effekten af samme grund, kan det måske undre, da man jo forventer at flagknob anses for et ret sikkert knob, hvilket det også er, altså hvis det bliver bundet rigtigt!
Med ønske om en god sommer til Jer og venligste hilsen
fhv. sætteskipper/styrmand
Rolf Hartvig–Hansen
Søgade 33
9340 Asaa
tlf 98851432
http://wayfarer3353.dk/
http://wayfarerjoller.dk/
Per Nielsen skrev:Torsdag, d. 28. juni 2007
Hej Rolf.
Tak for din mail; det er dejligt at få response på det, man har siddet og nørklet med, især når det er positivt.
Din side med knob og stik er den mest instruktive, jeg har stødt på – med fotos, der tydeligt viser resultatet, faktisk tydeligere end tegninger.
M.h.t. fejlen i flagknobet må jeg anføre, at jeg aldrig har hverken spekuleret på om der kunne være en fejl i tegningen eller haft problemer med at få knobet til at holde; måske har jeg bare automatisk lavet det rigtigt. Tegningen er faktisk scannet ind fra en "autoriseret" kilde: Kaptajn Knud Hansens "Lærebog i Praktisk Sømandsskab", udgivet i 1962 af "Foreningen til Søfartens Fremme". Jeg kan se, hvad du mener: i min tekst beskriver jeg flagknobet som et "udvidet råbåndsknob", du bemærker, at illustrationen viser et "udvidet tyveknob".
Naturligvis vil jeg søge en ny illustration, men det bliver nok svært at finde en, der naturligt ligner de andre; jeg har på forhånd opgivet at tegne en selv – og selvfølgelig kunne jeg jo bare hugge illustrationer fra din side, men det kvier jeg mig nu ved.
Venlig hilsen,
Per Nielsen.
Hej Per : Torsdag, d. 28. juni 2007
Tak for hurtigt svar, og jeg er ganske enig vedr. positiv respons, eller respons i det hele taget, for immervæk vil man vel gerne respekteres en smule for sin flid .
Vedr. Knud Hansen lyder det egentlig interessant, og jeg vil prøve at undersøge det nærmere, ikke mindst fordi jeg selv har været elev på Skoleskibet "Danmark", umiddelbart efter hans fratæden, hvor han blev afløst af Kaptajn Wilhelm Hansen .
I bogen "Mænd af drenge" af Jørgen D. Simonsen fra 1976, som omhandler Skoleskibet Danmark, er illustrationen af flagknobet pudsigt nok heller ikke korrekt!!!!
Jeg forstår udmærket din og andres forvirring omkring dette emne; men ikke desto mindre er der en vis logik i tingene: Fra sejlskibenes tid var det vigtigt, at knob blev bundet ens, således at enhver af mandskabet i mørke i riggen kunne finde ud af at løsne op igen o.s.v.
Generelt bindes knob på tværs af kordelerne, så derfor er det heller ikke ligegyldigt hvilken vej rundt et knobe bliver bundet! Ikke alle er jo fejlfri, og en enkel illustration på min side er vist blevet spejlvendt ved scanningen, hvilket jeg må se at få rettet snarest, hvis jeg kan finde ud af hvilken .
Selv har jeg undervist til duelighedsbevis/yactskippere m.v. ved aftenskole og søfartsskole, hvilket ligger lidt til grund for udarbejdelse af web–sider med relevante emner, selv om jeg ikke er kommet så særligt langt desang. p.g.a. mange andre gøremål
En del litteratur haves til rådighed her, nyt og gammelt. Fra Søfartens ABC, 9 udgave af 1987, som bliver brugt for skibsassistenter, er flagknobet blevet illustreret på samme måde som på min side. Duelighedsbogen (fra 1988) som ligger som pensum for duelighedsprøven, er illustreret med korrekt bundet flagknob ligeledes!
Endvidere har jeg på div. museer studeret knobtavler, som tidligere er blevet udarbejdet af div. elever fra datidens søfartsskoler m.v., og mindes ikke der at have bemærket noget; men har måske heller ikke kigget så meget i detaljerne.
Sidst, men ikke mindst, blev jeg selv opmærksom på fænomenet, da jeg hørte om knob, der på "uforståelig" måde havde løsnet sig!
Lav nogle forsøg med div. forskelligt tovværk, og bind på henholdsvis den ene eller anden måde, og bemærk forskellen, omend den ikke er markant synlig måske, når tovværket efterfølgende bliver udsat for stort træk!!!
Flagknobet kan nu ikke sammenlignes med hverken råbåndsknob eller tyveknob , men derimod med pælestikket , hvilket kan ses ved sammmenligning af disse to knob ved siden af hinanden .
Finder du mine illustrationer anvendelige, må du såmænd gerne benytte dig af dem, hvis blot du rimelig diskræt, uden af skæmme din side naturligvis, angiver at de er udlånt af mig: http://rolles.dk/ eller måske hellere egentlig http://wayfarer3353.dk/. Din holdning er Ok syntes jeg, og grunden til at jeg satte » © « på knobsiden bl.a. skyldtes , at der var nogle episoder af og til , hvor der uden videre blev gaflet alt materiale og sat op som personernes egen kreation uden kildeangivelse . ––– Så er spørgsmålet jo , hvem der kan have kopieret fra hvem ? Og er der fejl i materialet , bør sådanne jo rettes løbende , efter min mening !
Endnu en gang vil jeg rose dig for dine meget fine sider, som jeg dog ikke har kigget igennem overalt. Men det er rigtigt godt med sådant, for nye jollesejlere bl.a. Jeg må have anbragt et link til dette relevante steder på nogle af mine web–steder.
På et tidspunkt kommer jeg nok også videre med div. måtter og andet tovværksarbejde på web–siden.
Har indsigt i et meget bredt spektrum af sådanne; men det tager lidt tid at tegne disse modeller op. Alene i måtter kender jeg til omkring 100 forskellige (Er måske en af de få tilbage med så bredt et udsnit)
Det begyndte vist allerede i vikingetiden, hvor de første illustrationer stammer fra, og gennem tiden har søfolk sysselsat sig med sådant bl.a. og udviklet mange nye modeller , såvel til praktisk som pynteligt brug.
Med venlig hilsen
Rolf
ps: Heroppe blæser det i dag, så man kan føle sig som en anden vindskadet færing!
––––– Original Message –––––
From: KEN/K.H.Jensen <w1348@online.no>
To: Rolf Hartvig–Hansen <rolle@adslhome.dk>
Cc: <post@hillerodsejl.dk>
Sent: Thursday, June 28, 2007 5:44 PM
Subject: Flagknob / Skostik
Kære Rolf !
Mange tak for dine mails. Helt rigtig – du husker godt, og jeg kan bekræfte overfor Per, at et db.flagknob(eller som jeg nok ofte siger: flagknob m. rundtørn) løsnet, så vi midt om natten ble sat ind mot læ klippekyst. Jeg nævnte i den forbindelse pilfingrede *sjøtroll*, men fandt jo aldrig ud af, om det var fordi 1. jeg havde glemt det som jeg lærte på Søfartsskolen i Svendborg ret efter krigen, eller 2. om et rigtigt bundet db.flagknob ville have løsnet alligevel, fordi knuden blev trukket og gnedet frem og tilbage imod "marbakken's"(marr gl.nordisk= hav) fjeldkant ca.15–20 meter ude, hvorfra det skråner i ca. 40–45 grader mod dybet. Vi havde 60m line ude før ankerkæde og anker, Heldigvis næste eftermiddag lykkedes det med en lille dræg at fiske den frie line op, og da få den og ankergrejet op igen.
Nævnte knob løsner ikke mere, da tampene nu er syet til linen, men en virkelig overraskelse var det for os, som var heldige at komme fri af kysten uden skader, selv om de blæste "liten kuling" på norsk, 11 – 12 m/sek. Det er nyttigt at være heldig til søs, mange har fået sande det, men selvsagt vigtigere at undgå sådanne problemer!
Håber det bliver sommer– og sejlforhold til jeres Limfjordstur, og ser frem til at høre nærmere herom.
Mkh. fra os to
Ken
Hej Per Onsdag, d. 4. juli 2007
Tak for dine mail's, og jeg har kigget på web deraf.
Det er jo relevant med fremhævet tekst; men ligeledes syntes jeg at følgende sætning har høj relevans:
"Generelt bindes knob på tværs af kordelerne, så derfor er det heller ikke ligegyldigt hvilken vej rundt et knob bliver bundet!"
(Det kan enkelt ses ved at binde et råbåndsknob forskellig vej fra starten f.eks.)
Endvidere har jeg ikke forklaret mig klart nok vedr. flgd.:
Flagknobet kan nu ikke sammenlignes med hverken råbåndsknob eller tyveknob , men derimod med pælestikket , hvilket kan ses ved sammmenligning af disse to knob ved siden af hinanden.
Du skriver om sammenligningen med et råbåndsknob og et tyveknob; men grunden til at flagknobet kan sammenlignes med pælestikket er måden de er bundet på. - "Det er egentlig samme knob"! - Studer de to knob nøjere , og du vil opdage at dette er tilfældet! - Så følgende du har skrevet er altså ikke lige hvad jeg mente: "Rolf sammenligner flagknobet med pælestikket (for styrkens og stabilitetens skyld)"
Det kan der nok komme noget debat ud af vil jeg tro.
Tidligere var Jens Kusk vel nærmest »guruen« hvad lærebøger i sømandsskab angår; men der må jo være sket nogen forviklinger på et tidspunkt, og kopier af kopier af sådant bliver sikkert stadig spredt vidt og bredt!
Med venlig hilsen
og ønske om godt sejlvejr alle
http://wayfarer3353.dk/
