Bådens opbygning

Fartøjet

Til højre ser du en tegning af en optimistjolle.

Se nærmere på den, og prøv om du kan huske, hvad de forskellige dele hedder, og hvad de bruges til.

For at få mere at vide om båden kan du klikke på et nummer, så får du en beskrivelse af delen (hvis du bruger "Internet Explorer"-browseren).

Du kommer tilbage til tegningen vd at klikke på "RETUR"-knappen rundt omkring i dokumentet.

Sejlets betegnelser:

• "Halsbarm"  (25) er det nederste, forreste hjørne på sejle. Oprindelig var det en line, der holdt et firkantet sejl (råsejl) fremad og nedad.
• "Faldbarm"  (26) Optimistjollen har ikke noget fald, fordi sejlet er bundet fast på masten - faldet er en line, bruges til at hejse eller nedtage sejlet - men det øverste, forreste hjørne hedder alligevel faldbarm.
• "Sprydbarm" (27) Dette navn er forbeholdt både, der har sprydsejl, og betegner det øverste, agterste hjørne på sprydstagsejlet.
• "Skødebarm" (28), er det agterste nederste hjørne af sejlet, hvis udsving til siderne reguleres af "skødet".

• "Bomlig"  (21) (eller "underlig"). Går fra halsbarm til skødebarm.
• "Forlig"    (22) (eller "mastelig"). Fra halsbarm til faldbarm.
• "Toplig"   (23) Fra faldbarm til sprydbarm.
• "Agterlig" (24) Fra sprydbarm til skødebarm.

• "Kappen"        (34)Agterliget går ikke i en ret linie fra sprydbarmen til skødebarmen, men er let buet. Det gør sejlfladen større.
• "Sejlpind"       (31) Den "overskydende" del, kappen, der går uden for den lige linie, kan ikke holde sig selv oppe. Derfor afstiver man kappen med sejlpinde.
• "Sejllomme"    (30)Lomme til sejlpind.
• "Klassemærke" (32) Dette mærke er Optimistjollens officielle mærke. Alle slags joller har et specielt kendemærke, så man kan afgøre, hvad for en jolle man ser langt ude på vandet
• "Sejlnummer"   (33)Alle registrerede (opmålte) joller skal have et registreringsnummer i sejlet
• "Vindue"           (43)Vinduet er en rude af klar plastic, som gør det muligt at se gennem sejlet, når man gerne vil vide, hvad der er i læ side af båden, og man ellers ikke kan se det for sejlet

Rigningen:

• "Masten"   (17), Er grunden i rigningen. Det er den, der bærer både sejl og bom.
• "Bommen" (37) holder sejlet strakt ud.
• "Sprydet"   (20) sørger for, at sejlet holdes op i luften så det kan fange vinden. Sprydet er også et væsentligt element i trimningen under sejlads.
• "Kloen"     (38) kaldes vist mest for "bomgaffel" på en optimistjolle. "Klo" er et gammeldags udtryk fra fra et gaffelsejl på et "gaffelrigget" skib. Nogle optimistjoller har en "svanehals", en pig, som bommen sættes på. Begge måder at sætte en bom på en mast har til formål at give sejlet mulighed for at svinge fra side til side. (Den viste "dims" er en detalje-tegning, som viser kloen ovenfra.)
• "Rundkovs" (19) Rundkovs er også et udtryk fra de gamle sejlskibe. De fleste ville vel kalde den for en "pariserring". Ringen forstærker sejldugen der, hvor sejlet bliver bundet fat til mast og bom.
• "Bindsel"   (18) er betegnelsen for den line (eller snor), som benyttes til at binde sejlet fast med.
• "Skøde"     (9) er den line, som holder bommen i den position, som sejleren bestemmer sig for i den givne vind i forhold til sejlretningen.
• "Blokke"     (10) Blokkene på bommen og i bådens bund laver en udveksling på skødet, så det bliver lettere at holde og hale ind på bommen med.
• "Bomnedhal" (35) Bomnedhaleren har til formål at trække bommen nedad og på den måde strække sejlet, som kan være en god ide i hårdt vejr. Bomnedhaleren er det samme som den line, der på nogle både kaldes "Cunningham hal".
• "Klemme"     (36) En rørklemme som den, der er tegnet er en måde at holde bomnedhaleren fast på, og vist den mest anvendelige. En anden måde er at benytte et klampe, som linen sættes fast på ved at lave "krydstørn".

Skroget:

• "Ror"            (1) Roret bestemmer bådens retning.
• "Rorpind"     (6) Rorpinden bruges til at påvirke rorets retning med.
• "Rorpindsforlænger" (7) Rorpindsforlængeren giver sejleren mulighed for at styre båden mens han hænger ud over siden for at stabilisere båden i hård sidevind.
• "Stiksværd"   (4) Sværdet er optimistjollens "køl", som hjælper med at forhindre at båden kurer sidelæns i vind fra siden.
• "Sværdkiste" (12) Sværdkisten fører stiksværdet gennem bådens bund uden at lade vandet trænge ind.
• "Elastik til sværdet" (41) Elastikken holder sværdet i den position (højde), som sejleren vælger.
• "Hængestrop" (42) Med fødderne under stroppen i bunden af båden kan man komme længere ud over siden for at holde båden på ret køl i hidsig sejlads.
• "Opdriftblokke" (11) Optimistjollen skal være forsynet med opdrifts-elementer. Der er store polystyren-blokke (eller luftfyldte balloner) i begge sider og på agterspejlet.
• "Essing"        (8) Essingen er bådens øverste kant hele vejen rundt.
• "Fribord"        (3) Fribordet er egentlig den del af bådens side, som er over vandlinien, men her bruges det om hele bådsiden.
• "Stævn"         (5) Bådens forende.
• "Agterspejl"   (2) Bådens bagende
• "Tofte"           (15) Toften (bænken) danner et godt fundament for masten.
• "Skot"            (39) Dette skot (=væg) øger stivheden i båden og forstærker mastens fundament i båden.
• "Fangline"     (40) Fortøjnings-line.