MARITIM ORDLISTE

7/8 rig Rigtype, hvor forstaget går til 7/8-del af masten, regnet nedefra.
A
Afdrift Bådens retning på tværs af den styrede retning, forårsaget af påvirkning af vind eller strøm. Afrigger At tage hele riggen af båden Agten for tværs Retningsbestemmelse i forhold til båden Agter Bagude	Agterdæk Agterste del af bådens øverste gennemgående vandrette plan Agterlig Agterste kant på et sejl Agterlys Hvidt lys, der lyser over en bue af horisonten på 135^o med halvdelen på hver side af "ret agter".	Agterspejl En flad bagende på en båd Agterstag Fast line (wire) fra mastetoppen til bådens agterste punkt (lænsestag, slørstag eller hækstag) Agterstavn Bagerste stævntræ (på deplacementbåde med spids hæk)	Anker En vægt, normalt af metal, som skal holde båden fast på en position med hjælp fra en line som er fastgjort til båden og ankeret Ankerlys Hvidt lys, 360^o, anbragt i den forreste del af skibet, hvorfra det bedst kan ses
B
Babystag Wire, der sammen med undervant afstiver masten. Babystaget går fra forsiden af masten, lavt placeret, til fordækket. Bagbord Bådens venstre side set fremefter Bagbord halse Angivelse af sejlenes stilling i forhold til båden Bailer Hul i bunden af båden, som kan åbnes og lukkes efter behov. Kan tømme båden for vand under sejlads. Bak ”Hus” på stævnen på stort sejlskib. Bak Stille sejlene til at modvirke fremdrift / for at sejle baglæns Ballast Vægt, som skal give stabilitet til båden Barber-hal Skødeviser-system. Tovværks- eller wirestrop med blok, hvorigennem skødet er ført, så skødepunktet på en nem og simpel måde kan reguleres frem, tilbage, ind og ud efter ønske under sejladsen Barm Hjørne af et sejl Barometer Instrument til måling af luftens tryk	Beauforts skala Vindstyrketabel med betegnelser fra 0 (vindstille) til 12 (orkan) Beholden distance Distancen over havbunden (grunden) Beholden fart Bådens fart over havbunden (grunden) Beholden kurs Bådens retning over havbunden (grunden) Bekneb Et reb i bekneb er fanget (klemt) og kan ikke løbe frit Bermudarig Den mest brugte form for rigning på moderne sejljoller. Kendetegnet ved et agterlig, der buer bagud og holdes strakt af sejlpinde Beslå (sejl) Pakke sejl sammen på mast/bom og stag for at hindre fremdrift Bestik Stedbestemmelse i navigation - navigation Bidevind Sejle så tæt mod vinden som det er praktisk Bifyr Fyr i nærheden af et hovedfyr til lettelse af orienteringen i området Bjærge Eksempelvis at tage en overbordfalden person ombord, at tage et anker ombord. Et sejl bjærges, når det hales ned. Et skib kan bjærge sig godt i søen	Blok Hjul indfattet i et "hus", hvorigennem tovværk føres Blooper Meget stort forsejl til sejlads med vinden Bolværk Anlægsplads i havn Bom Mest en vandret liggende stang, som sidder på masten og som skal holde sejlet strakt Bomdirk Line fra bommens nok til mastetoppen (holder bommen når sejlet ikke er i brug) Bomlig Underkant af storsejl Bomnedhal System til ændring af svanehalsens højde over dæk Bomning At vende båden ved at gå med vinden (også: kovending eller halsning) Bomstol Støtte for bommen, når storsejlet er bjærget Bomudhal Tovværk eller wire til at trække storsejlets underlig ud til bomnokken Bord Planke i bådens side på træbåde Borde Henviser til bådsiden	Bordfylde Båden fyldt med vand til det flyder over Bov Bådens side foran for masten Bredde En tænkt cirkel om jorden parallelt med ækvator Brøkdelsrig En bermudarig, hvor forstaget blot går ca. 7/8 op ad masten Brådsø Bølge, hvor toppen vælter over (p.gr. af vind eller søbundens hævning) Bund Skroget under vandlinien Bundbrædder Sammensatte brædder, der danner dørken ("gulvet") Bundprop Prop dybest i bunden af båden, så bundvandet kan løbe ud, når båden er kommet på land Bøje En flydende ting (f.eks. en bold), som er fastgjort til søbunden og som kan bruges som mærke ved sejlads eller som fortøjningspunkt Bådbund = bund Bådshage Stage med krog og spids i den ene ende. Den benyttes som hjælpemiddel til at fiske tovværk m.m. op
C
Cockpit Åbent "opholdsrum" i en båd	Cunningham hal En line, der føres gennem en rundkovs (pariserring) og kan medvirke til gøre sejlet mere plant.
D
Dansk Lods Bøger med oplysninger af almindelig interesse for skibsfarten og beskrivelser af danske farvande Danske Havnelods Omfatter beskrivelser af alle danske havne David Mindre kran til at hejse en båd op med Decca Radionavigationssystem. Positionsbestemmelse med ca. 0,01 sømils nøjagtighed Deplacement Fortrængning eller "omplacering" af vand, som bliver erstattet af et bådskrog. Båden fortrænger samme vægt i vand som den selv vejer	Deplacementbåd En båd, der synker dybt ned i vandet Deviation Kompassets fejlvisning på grund af påvirkninger fra jerndele og elektriske systemer i båden. Deviationens størrelse er afhængig af bådens kurs Deviationstabel En til båden udarbejdet tabel over deviationen på forskellige kurser Devierende misvisning Summen af deviation og misvisning	Diamant Speciel del af f.eks. Trapez-jollens stående rig, som udgår fra mastens fod Diametralplan Det langskibs lodrette plan, der deler båden i to ens halvdele Dinette Aptering med tværskibs sofa-arrangement Dobbelt halvstik Meget brugt stik (eks. midlertidig fortøjning), som er let at løse Drifter Temmelig hul letvejrsgenua med skødebarmen tæt ved dækket. Benyttes i vind fra 0 til 2 m/sek.	Drivanker Flydende anker til at holde en båds stævn eller hæk mod vindretningen i stormvejr (udspændt sejldugspose) Dybgang Bådens skroghøjde under vandlinien Dæk Øverste gennemgående vandrette plan på en båd Dønninger Bølger, som kommer af tidligere vind eller af vind langt borte fra Dørk Gulv indendørs eller i cockpit på et skib/en båd
E
Efterretninger for Søfarende Udgives ugentligt af Det Kongelige Søkortarkiv. Indeholder aktuelle advarsler samt ændringer til søkort, håndbøger m.v.	Ekkolod Elektronisk dybdemåler, der arbejder med lydimpulser	Ende Kort stykke tovværk	Europa-jolle Eenmands kapsejlads jolle
F
Fald Tovværk eller wire til at hejse sejlet med Faldbarm Øverste, forreste hjørne af et sejl, som faldet går ud fra Falde af Dreje med vinden (modsat "luffe") Fangline Fortøjnings eller slæbetov anbragt i stævnen på en mindre båd Favn Gammelt dansk mål. 1 favn = 1,88 meter Fender En slags pude til beskyttelse af båden sider mod slag fra bro eller andre både Fenderliste Liste på fribordet som regel et lille stykke under skandæklisten (samling af skrog og dæk) - for at hindre båden i at gnide op ad bolværk eller anden båd Finnekøl Kort, dyb køl	Fiskeriårbogen Udgives hvert år. Indeholder også mange oplysninger, som sejlsportsmanden kan have gælde af Fjernkending Genkendelse af fartøj på silhuetten Flagknob Knob, som er velegnet til sammenbinding af to liner af forskellig tykkelse Flagspil = Flagstang Floater Letvejrsspiler. Beregnet for vind på 0 - 3 m/sek. Flot Flydende Flover Aftagende vindstyrke. Samme som at løje af Flying Dutchman Flerpersoners kapsejladsjolle Flynder Forstærkning indsyet i et sejls faldbarm	Fod 1 fod = 0,305 meter Fok Normalt forsejl sat på forstaget Fokkefald Den line, som bruges til at hale forsejlet op med Fokkemast Forreste mast på en båd med flere master (er det den højeste mast er det stormasten) Fokkeskøde Den line, der bestemmer og holder fokkens udsving i forhold til båden Fokkestag Fast line fra bådens stævn til mastetoppen som fører fokken Foran for tværs En retning mellem bidevind og halv vind, når det anvendes om vindretning i forhold til sejlbåd.	Foran for tværs I relation til søvejsregler: Vinklen fra ret forude til tværs (90^o om styrbord eller bagbord) Fordæk Forreste del af øverste gennemgående vandrette plan i båden Forhale At flytte båden fra et sted i havnen til et andet. Forlig Sejlets forreste kant (på storsejl: mastelig) Forsejl Sejl, som føres foran masten Forstag Wire fra stævn til mastetop Fortøjning Fastgørelse af båden til land eller til en bøje Fribord Skrogets højde fra vandoverfladen til sidens øverste kant Fuldrigger Traditionelt skib med råsejl på alle (mindst 3) master
G
Gaffel Skråtstillet bom som peger agterud og som bærer et gaffelsejl. Ofte med en bom i sejlets underkant Gaffelrig Rigningstype, hvor storsejlet bæres af en skråtstillet bom.	Gast Besætningsmedlem Gelcoat Yderste lag på skroget på en glasfiberbåd. Tæt og vejrbestandig Genua Stor fok, der væsentligt overlapper storsejlet	Gi Lille talje Gire Dreje vandret Gisse Forventet sted ved navigation (i st. for beregnet eller observeret)	Glasfiber Kunstigt frembragt materiale, som er velegnet til at bygge både af Gæsteflag Ved sejlads i andre lande føres det pågældende lands flag i miniature under styrbords salingshorn
H
Hale hjem At hale ind på tovværk Hals Reb til sejlets nederste forreste hjørne Halsbarm Sejlets nederste forreste hjørne Halse At vende et skib ved at dreje agterenden op i vinden (også: kovende eller bomme) Halv vind Med vinden på tværs af sejlretningen	Havkrydser Fællesbetegnelse for robust, søgående sejlfartøj Holdebund Søbund, som kan tillade et anker at holde en opankret båd Horisont Synskredsen, hvor himmel og hav mødes Hulkel Rille på mast eller bom, hvorigennem sejlets tovværkslig føres	Hundekøje Stikkøje, hvor køjen helt eller delvis er stukket fra kahytten ud under kistebænkene i cockpittet Hundevagt Første vagt efter midnat når man går søvagt (sejler døgnet rundt) Hæk Den del af bådens bagende, som stikker agterud for vandlinien	Hækstag Line eller wire som støtter masten bagud på langs af båden. Bruges tit i bådens trim til at bøje masten bagover i hårdt vejr Højde Man har "højde nok", når man kan nå sit bestemmelsessted uden at krydse Håndliste Gribeliste på ruftag og andre passende steder Hård vind Vind 11 – 13 m/sek. Store bølger og skumsprøjt
I		J
Inspektionslåg (-luge) hul i skroget til eftersyn og reparation af båden		Jagt Traditionel skibstype med en enkelt udelt mast (kutter)	Jolle Lille båd til fremdrift med sejl, årer eller motor. Ofte forsynet med løs køl
K
Kabellængde 1/10 sømil = 185,2 meter Kabys Køkken på et skib Kahyt Indendørs opholdsrum på et skib Kanaleffekt Den effekt, som vinden får ved at passere mellem forsejl og storsejl Kanthale Hale tot. Kloshale Kappe Den del af et storsejlets agterlig, der krummer udenfor en ret linie fra skødebarm til faldbarm på en bermudarig Kapsejler Båd, som er bygget til kapsejlads Katamaran Skib med 2 skrog Kattepoter Effekten af et vindpust på spejlblankt vand. Som små skygger, der "løber" på vandet Kegle Trekantet figur til ophængning i riggen, hvis en sejlbåd fører sejl og drives af motor Kicking strap En line, som holder bommen nede ved sejlads på halvvind eller læns	Kiming Den synlige grænselinie mellem himmel og hav Klampe Anordning til fastsætning af liner Klinkbygget Træbåd, hvor bordene (plankerne) er lagt uden på hinanden Klos op ad = tæt op ad Klosrebe At rebe (mindske sejl) så meget, som det er muligt Klys Beslag af form som en kæbe med 2 flanger, hvori fortøjningen lægges, når lønningen/ skandæklisten er højere end kajen eller det sted, hvortil fortøjningen er fastgjort Knob "reglementerede", sikre knuder, som er lette at binde og løse. Knob Fartmåling 1 knob = ca. 1,84 km/t Knækspant En metode at bygge både på, hvor der benyttes plader, som kun bøjes den ene vej Kommando Meddelelse om handlinger, der skal udføres for at sikre sejladsen	Kompas Retningsviser en med magnetisk nål som viser nord. Nålen er ophængt midt i en cirkel, som er delt op i 360 (400) ⁰ Kompaspejling Sigte i en bestemt retning med hjælp af et kompas Kompasstreg En del af inddelingen af et kompas Kordel De tråde, hvoraf et tov eller wire er snoet Kovende At vende et skib ved at dreje agterenden op i vinden (også: bomning eller halsning) Kovs Jern-, stål-, messing- eller kunststofring, der kan syes ind i tov eller wire for at skabe et solidt øje Krapsø Korte, uberegnelige bølger. Nye bølger af pludselig opstået vind eller vind mod strømmen Kravelbygget Træbåd, hvor bordene (plankerne) er lagt kant mod kant Krydse Sejle i zig-zag for at gå til en position mod vinden	Krængning Bådens hældning p.gr. af vindens pres Krængningsmåler Pendulophængt viser, der på en gradskala viser bådens krængningsvinkel Kuling Stærk vind. 14 – 16 m/sek. Høje bølger og fygende skum Kurs Sejlretning (beholden, sejlet eller styret) Kvejle At oprulle tovværk Kæntring At vælte med en båd Køl Plade under båden, som skal hindre, at båden bliver presset på tværs af den forventede sejlretning. Kølen kan både være fast bygget på båden eller løs. Kølbåd Normalt større båd, fortrinsvis til fremdrift med sejl og forsynet med fast køl med indbygget ballast Kølhaling Rensning bunden, mens båden ligger i vandet Kølsværd Løs køl som kan tages helt op på en jolle
L
L. O. A. (Længde Over Alt) Bådens størst mulige længde, fra yderste spids (evt. Bovspryd) til yderste agterende Landbrise Pålandsvind som fremkommer når landet varmes op af solen til temperaturer højere end vandets Laser-jolle Enmands kapsejladsbåd Lejder Bådstige eller trappe Lever Et sejls blafren, når vinden er for ret på sejlets længderetning Lig Kanterne på et sejl. For- under- og agterlig Livline Sikkerhedssele Log Instrument til måling af bådens fart gennem vandet	Logbog Bådens dagbog. Bør indeholde oplysninger om hændelser, kursændringer, observationer, vedligeholdelses-arbejder Loran LOng RAnge Navigation. Amerikansk radionavigations- system med meget lang rækkevidde (1.000 sømil). Svarer til det europæiske Decca-system Luffe Dreje båden op mod vindøjet (modsat ”falde af”) Lugger-sejl Traditionel rigningstype med asymmetrisk sejl, som hænger ned fra en langsgående rå Luv Vindsiden, modsat den side, hvor storsejlet føres (læ) Luvart Den side af båden, vinden kommer fra	Luvgirig Egenskab for båd, der drejer op mod vindøjet, når roret slippes Læ Den side af båden, som er modsat vindsiden (luvart) Lægirig Egenskab for en båd, der falder af fra vindretningen, når roret slippes Længde Ved et steds længde forstås buen af stedets breddeparallel fra 0-meridianen til meridianen gennem stedet Læns Sejle med vinden ind fra retninger agten for tværs (mere en 90o på sejlretningen) Lænse Sejle med vinden Lænse Tømme båden for vand Lænseport Åbning i skanseklædningen, som åbner når der er overtryk af vand fra dækkets side	Lænseprop Prop, som lukker et hul, der er beregnet til at lænse båden Lænsestag Samme som agterstag og slørstag Løbende gods Den del af bådens liner, som bevæges under sejlads (fald – skøder o.s.v.) Løje (af) Vindens styrke mindskes Løjgang Line, der går tværs over bådens agterpart og fører en talje fra storskødet Lønning Øverste kant på bådens side, hvor siden er over dækkets plan Låring Bådens side agten for masten
M
Mand Over Bord M.O.B. speciel vigtig række af manøvrer – navnet siger hvorfor Mast Opretstående stang, nogle gange sammensat af flere stænger, som holder sejlet op i luften	Mastefod Anordning, f.eks. En træklods, som masten stille i/på for at hindre at masten bevæger sig til siden og som måske spreder mastens tryk mod bådens bund eller dæk Mastehul Hul i dækket, som masten sættes i, f.eks. på en Laserjolle	Mastelig Storsejlets forreste kant, som følger masten Mastetop Toppen af masten Masthead-rig Rigning, hvor forstaget går helt op til toppen af masten (modsat brøkdelsrig)	Misvisende nordpol. Den retning, som kompasset viser som nord. Retvisende nord er den geografiske nordpol Misvisning Vinklen mellem retvisende nord (=geografisk nord) og magnetisk nord
N
Navigation At finde vej til søs	Nedhal Line, som holder sejlet nede mod f.eks. bommen, eller som bruges til hale noget ned med	Nok Yderste del af rundholt, f.eks. på bom Nokbarm Yderste nederste hjørne på bomsejlet	Nødblus Signalgiver til at påkalde opmærksomhed hvis man kommer i knibe
O
Om læ Samme som under dæk. Rum og kahytter indvendig	Opskud Den fremdrift, der er i båden efter, at sejlene er holdt op med at trække	Ottetalsknob Knob, som ofte bruges til at hindre en line i at løbe ud gennem en blok - stopperknob	Over stag Stagvende
P
Padle Åre med kun et åreblad – det, at ro med en padle Pantry Enkelt bådkøkken når dette ikke er i særligt aflukket rum Pariserøje En ring i sejldugen til fastgørelse af tovværk Pejle At sigte	Pejling Retning fra iagttageren til den genstand, der pejles Plane Sejle så hurtigt, at båden glider oven på vandet i stedet for at sejle igennem det Plat læns Sejle med vinden ind direkte agterfra Plat vind Vinden ret agterind	Position Det sted, hvor båden eller en anden genstand er. Kan udtrykkes ved bredde og længde, eller ved retning og afstand fra et kendt punkt Pulpit Kraftigt, permanent fastgjort stålgelænder, fastboltet til dækket omkring stævn eller hæk.	Pælestik Stik, der laver et fast øje på en line Pøs Spand Pålandsvind Vind, der blæser fra søen ind over land – kysten er i læ af båden
R
Radarreflektor Metalanordning i toppen af masten som skal kunne reflektere radarbølger Rank Om båd, der let krænger (i modsætning til stiv) Rat Styrehjul på en båd som erstatning for en rorpind Reacher Hul genuatype til rumskødssejlads, hvor skødebarmen er meget højt løftet og skødes helt agter (som spiler) Rebehuller Huller i sejlet som benyttes til at snøre sejlet sammen for at mindske sejlfladen Rebeline Line, som bruges til at snøre et sejl sammen med for at mindske sejlfladen Rebning At snøre et sejl sammen for at mindske sejlfladen	Red Ankerplads ud for en havn Redningsflåde Gummibåd, som normalt er pakket sammen til brug i nødsituationer Redningskrans En flydehjælp til en person i vandet Redningsudstyr Forskelligt grej, som er nødvendigt for at redde evt. nødsituationer Redningsvest Personlig flydehjælp. Som altid bør bæres ved færdsel på og ved vandet Relativ vind Den egentlige vind – resultatet af naturlig vind og bådens fremdrift Retvisende nordpol = Den geografiske nordpol Rig Bådens mast, bom og stående og løbende liner Rigning = rig	Ringdæk Dæk hele vejen rundt om cockpittet på en åben båd Ror Bådens styremekanisme. En plade bagest på båden, som kan skubbe bådens agterdel til den ene eller den anden side Rorpind En stang, som er det mest normale redskab til påvirkning af roret på en jolle. På større både ofte erstattet af et rat Rorpinds-forlænger Løs pind, som kan forlænge rækkevidden af en rorpind f.eks. Når en sejler hænger ud over siden på en jolle Ruf Kahyttens overbygning Ruftag Kahyttens tag Rullereb Rebning ved at rulle storsejlet rundt om bommen Rum vind Vind fra retninger agten for tværs	Rumme Vinden drejer agterover Rumskøds Med vinden ind agterfra Rundgattet Båd med rund agterpart Rundholt Gammeldags betegnelse for runde stænger (mast, bom, spryd, ræer) Rundkovs Cirkelformet kovs, f.eks. pariserring Rå En bom, der anbringes på tværs af båden og fæstes til masten midt på råen, (flertal: ræer) Råbåndsknob Knude, som er velegnet til sammenføjning af to ens liner Råsejl Sejl, som hænger under en rå
S
Salingshorn Træ- eller metal–tværstivere mellem mast og vant for at forbedre afstivningen af masten Samsonpost Særlig stærk pullert på dækket (forankret i bådens konstruktion) Scepter Stålstøtte for søgelænder Sejl Stykker af stof, som skal drive båden gennem vandet ved at fange vinden Sejlareal Den samlede m² -størrelse af sejl, som en båd fører ved en bestemt sejlkombination Sejlet distance Den distance, et skib sejler gennem vandet (måles af log) (se beholden distance) Sejllomme Lomme i sejlet til en sejlpind Sejlnåd Sømmen, hvor sejlet er syet sammen Sejlpind Stiver til at holde sejlets kappe i storsejlet på en bermudarig. Anbringes i sejllommerne for at få sejlet til at stå roligt med en jævn kurs Sejsing Sejldugsstrimler til at beslå et sejl til bom eller stag Selvlæns Indretning til automatisk at tømme båden for vand under sejlads – f.eks. bailers Skandæk Yderste planke i bådens dæk Skonnert Stort handelsskib med flere master, hvor sejlene sidder på langs af skibets længderetning Skonnertsejl Sejl, som er anbragt på langs af skibet med den ene side op ad masten. Sejlet har bom og gaffel (skrå bom i overkanten af sejlet) Skot Vægge i en båd Skral vind Når vinden under sejlads ændrer retning mere i stævn Skralle Vinden drejer forud i forhold til båden Skrog Selve båden – skallen til det hele Skydekappe Luge i ruftag over kahytsnedgang Skære op Dreje båden tættere mod vinden (luffe) Skæring Med spiler så tæt til vinden som muligt - ca. halvvind	Skøde Line, som styrer sejlets (nederste) frie hjørne Skødebarm Det sejlhjørne, der er nærmest skødet Skødeklemme Klemme som kan holde skødet i en bestemt position Skødeskinner Skinne på dækket, som kan regulere skødepunktet Skødeviser Blok eller øje, hvor skødet går igennem Slingregrej "Ting", der sikre, at personer eller genstande holdes på plads, når båden arbejder i søen Sloop Rigtype på traditionelt skib, med kun en udelt mast Slække ud Lade en line blive trukket ud, f.eks. Lade bommen svinge ud med slæk (løst) skøde Slør Når en sejlbåd sejler en sådan kurs, at vinden kommer ind mellem halvvind og plat læns Slørstag Samme som agterstag og lænsestag Spil Fast monteret instrument til at hjælpe med tunge træk af f.eks. skøde Spiler Specielt stort forsejl, næsten ballon, til brug ved sejlads med vinden agten for tværs Spilerbom Spilerens private bom, som kun sættes op, når spileren skal i brug Spilerstage (=spilerbom) stage af træ eller metal til at "udspile" en spiler eller genua mod luv, når der sejles rumskøds Spilkop Cylinder med konkave sider, som hjælper med tunge træk. Løber den ene vej, bremser ved tilbageløb Splejsning Sammenføjning af to tov- eller wireender ved at sno kordelerne ind og ud mellem hinanden Sprayhood Sejldugskaleche. Tager af for røgvand (sprøjt) og giver læ Spring Dæksplanets kurve set fra siden. Ell. Fortøjning fra stævn og agterud og fra hæk og forud. Anvendes, når båden ligger langs kaj eller anden båd. Herved undgår man, at båden bevæger sig frem og tilbage i forhold til det, den er fortøjet ved.	Spryd Rundholt, som ”stikker ud”, f.eks. Bovspryd eller sprydstage Sprydstage Løs bom, som anbragt diagonalt over et firkantet sejl. Holder det strakt Spygat Vandafløbshuller i skandæksliste og tilsvarende Sprydstage Løs bom, som anbragt diagonalt over et firkantet sejl. Holder det strakt Stag Liner eller wirer, som støtter masten (-erne) på langs af båden Stag Stålwire i bådens diametral-plan til af stivning af masten Stagsejl Sejl, der er beregnet til at sidde på stagene – f.eks. en fok Stagvending At vende et skib ved at dreje stævnen op i vinden Stedbestemmelse Lære sin position at kende Stikke ud Slække Stiksværd Kølplade, som er helt løs. Holdes normalt i position helt eller halvt nede eller helt oppe ved hjælp af en elastik Stiv Om båd, når den kraftigt modarbejder krængning (i modsætning til rank) Storm Meget hård vind, 25 – 28 m/sek. Nedsat sigtbarhed gr. fygende vand. Sejlads utilrådelig Stormast Største mast på båd/skib. Stormsejl Specielt små og stærke sejl Storsejl Bådens vigtigste sejl, hovedsejlet Storsejlsfald Line til at hale storsejlet op med Stropper Fodstropper: bånd, der er beregnet til at anbringe fødderne under når man hænger i en jolle Strutter = salingshorn Strømforhold Vandets bevægelse over grunden. Strømtrekant Visualisering af strømmens virkning på kursen ved indtegning på søkort Styrbord Bådens højre side i sejlretningen Styrbord halse Angivelse af bådens retning i forhold til vinden	Styrefart Lige netop fart nok til, at båden lystrer roret Stævn Bådens forende Stævnrør Rør gennem bund, hvori propellerakslen fra motoren roterer Stående gods Den del af bådens liner, som altid står fast (stag - vant) Svaber Langskaftet kost til rengøring af båden Svaj Når en båd ligger fortøjet til pæl eller anker Svanehals En pig på masten, som kan dreje til alle sider og som bommen sættes på Sværd Løs køl, en plade som kan sættes i et hul i skroget Sværdkiste Et hul gennem bådens dæk og bund, som stiksværdet passer til Svømmevest Redningsvest uden krave. Svømmevesten gør det nødvendig, at svømmeren er ved bevidsthed, da den ikke er i stand til at hold bærerens hoved oppe Sænkekøl/Svingkøl Kølarrangement, til at forhindre afdrift, som kan sænkes resp. svinges ned ved behov Søbrise Vind, som fremkommer p. gr. af ændringer i landtemperatur i forhold til vandtemperatur Søgelænder Består af prædikestol (= pulpit) i stævn og pulpit agter (=pushpit) forbundet med liner gennem sceptre placeret langs lønningen Søkort Geografiske optegnelser over havområder, med relevante oplysninger om bl.a. strøm- og havneforhold Sømil 1 sømil = 1 breddeminut = 1.852 meter Sønæringsbevis bevis for bestået navigations-uddannelse Søsportskort Specielle søkort til brug for fritidssejlere Søvejsregler regler til regulering af trafik til søs Søventil "hane" i bådens bund. Disse bør lukkes, når båden ikke benyttes i længere tid
T
Takling Afslutning af et stykke tovværk med en syning eller splejsning Takkelage Fælles Betegnelse for et skibs master, rundholter, sejl og dertil hørende tovværk. Takkelage består af stående og løbende gods, det første som vant, stag, barduner o.a. til forstøtning af master og stænger, det sidste som tovender o.l til manøvrering af sejl, bomme og ræer. Talje Et system af blokke for at forøge trækkraften. Et sådant system findes f.eks. ved storsejlsskødehalet Tallboy Høj, slank fok, der sættes tæt foran masten, når spileren er sat. Tilrigning At gøre båden sejlklar Tilsyneladende vind kombinationen af den virkelige vind og bådens fart, angivet af bådens vindindikator.	Tofte Planke, som går på tværs af båden Tomme 1 engelsk tomme = 2,54 cm. 1 fod = 12 tommer = 0,305 meter Topbetegnelse Sømærkers øverste kendetegn (kost – trekant) Top-coat En glasfiberbåds yderste lag polyester Toplys Hvidt lys anbragt højt i diametralplanet, og som lyser fra ret forude til 112½^o på begge sider af skibet. Toplyset føres sammen med andre lys	Topsejl Sejl over mastens hoved-sejl på traditionel rigning (gaffelrig) Topvant Vant over salingen (ved traditionel rigning) Tot at hale så stramt som muligt Trafikseparering Ensretning af sejladsen i trafikerede områder Trapez Indretning til brug ved stabilisering af planende sejljoller, hvor et eller flere medlemmer af besætningen står på bådens side, hængende i en wire fra masten	Trim Det, der kan gøres ombord på en sejlbåd for at forøge farten (sejl, ror/køl, besætning) Trimaran Skib med 3 skrog Trimline Kan være en tynd line indsyet et sejl (lidseline) Tværs Plan vinkelret på bådens længderetning Tørn At lægge tovværk rundt om en klampe, pullert eller spil Tågehorn Signalhorn, som i tåge skal fortælle at man er til stede
U
Udhaler Line som strækker sejlet ud ad bommen Underdreje forsøge at ligge stille i hårdt vejr	Underlig Nederste kant på et sejl Underslå At fastgøre et sejl til et rundholt (f.eks. bommen)	Undervant Det nederste vant i hver side. Det går ofte op til omkring salingshornet	Ustaget rig Rigning uden stag, mest på små både som f.eks. Laserjollen eller Optimistjolle
V
Vandlinie Den linie på bådens side, som vandet normalt når op til. Vant Liner eller wirer, som støtter masten (-erne) på tværs af båden Vantskrue Værktøj til at regulere vantet med. Sidder mellem vantet og fæstet på bådens side	Varp En bugt af reb, som skal holde bådens stævn op mod søen i vejr for hårdt til sejlads Varp–anker Anker, som bruges til at trække en båd med (f.eks. ved grundstødning eller forhaling) Vejrmelding Meddelelse om den øjeblikkelige vejrsituation	Vigepligt Regelsæt fra søvejs-reglerne til at regulere bådes passage af hinanden i åben sø Vind Luftens naturlige bevægelse Vindfane Flag, som skal vise vindens retning på båden Vindpres Vindens tryk på sejlet	Vindspring Et pludseligt skift i vindens retning (f.eks. ved passage af bygning) Vindøjet Nøjagtig den retning, hvor vinden kommer fra Vrikke Fremdrift af små joller ved at vrikke med en enkelt årer sat i vandet fra agterenden
W		Y	Ø
Walkie-talkie Trådløs radio til kommunikation over kort afstand	Wayfarer flerpersoners sejljolle Wirer "reb" af metal	Yawl 2-mastet traditionelt skib	Øjesplejsning Fast øje på et reb

Unikke besøg: