| Tilbage |
ØDDEBO KIRKE.
Som bekendt levede der i Esrom Kloster en Munk, som hed Broder Rus.
KIRKEHEL. Da man skulde til at opføre Nøddebo Kirke, kunde man ingen Vegne komme, fordi alt, hvad man byggede om Dagen, var revet ned igen næste Morgen. Som man stod dær tvivlraadig, kom en Mand forbi, og han gav Bygmesteren det Raad, at de skulde tage et Lam, der havde brækket det ene Ben, det skulde de lade gaa ude den følgende Nat, og hvor de fandt det om Morgenen, dær skulde de bygge Kirken, thi det Sted var hellig Jord. Dette Raad blev ogsaa fulgt, og næste Morgen fandt man Lammet paa det Sted, hvor Kirken ligger. Nu kunde det blive til noget med Opførelsen af Kirken, og Lammet blev muret ind i Koret, og har siden været Kirkens Kirkehel, d. v. s. Liglam. Naar nogen skal dø, gaar Lammet rundt paa Kirkegaarden om Natten og udsøger sig det Sted, hvor den døde skal hvile, og dernæst gaar det hen og henter ham. Naar derfor nogen ser det komme hoppende paa sine tre Ben, saa er hans Tid omme.Ovenstående sagn er samlet af Anders Uhrskov, og udgivet på Nordisk Forlag i 1932.
En anden spændende lokalitet, som har med Esrum Sø at gøre er Esrum Kloster, som jo også er nævnt i ovenstående sagn.
(åbner et nyt vindue)