
Den kraftige vind i sidste uge var hård ved vor bro. Det yderste fag mod nord blev næsten revet løs og er slået til pindebrænde.
den anden var taget op tidligere og står trygt og godt på parkeringspladsen.
Om vejret og vinden må jeg desværre sige at det driller lidt. Det er meget varmt, og hvor der i går var en god let brise, hvor der var vind i sejlene, så var der i dag noget nær vindstille. De to dage har været gennemført med en blanding af teori og praksis.
Inden vi går på vandet bliver alle spurgt om de har drukket vand. og til frokost, hvor de spiser godt, bliver der også holdt øje med om de får nok at drikke. Ved to–tiden – ved afslutningen og inden vi rydder op – er vi inde i klubhuset (i skyggen) og spiser frugt. Her taler vi lidt om, hvad deltagerne har oplevet, og hvor godt det egentlig går. Og det går faktisk rigtig godt.
Østenvinden og temperaturen i luft og vand betyder, at der desværre er en ophobning af alger omkring klubbens "havn". Længere ude bliver det renere og søen er trods alt en af de reneste i Danmark. Vi er meget opmærksomme på de følger, algerne kan give, og børnene bliver ofte mindet om, at de skal vaske hænder inden de spiser, eller putter fingrene i munden.
Vejrvarslet for i morgen siger lidt mere vind end i dag og fra en nordvestlig retning, hvilket betyder, at der er chance for at algesuppen driver til Fredensborg siden af søen. Derudover betyder det forhåbentlig også, at der sker lidt mere sejladsmæssigt. Alternativt program er dog i baghånden – vi får se.

Til allersidst, men ikke mindst vigtigt, blev der udfoldet et
Efter de seneste dages voldsomme regn og blæst var vejret absolut med kajak– og sejlklubbernes medlemmer i deres bestræbelser på at gøre klubhuset og omgivelserne indbydende.
Ukrudt er luget væk overalt, nogle ting er repareret, en del buskads er fældet og græsset er slået.
Ved standerhejsningen i Lørdags sagde formand Ib, at nogle både ikke var gjort klar endnu (poleret), og hvis man ville bruge en båd var en betingelse at man selv polerede en først – og det var tydeligvis ikke noget problem, der blev gået til kludene, og Karl kom ud i nypoleret Laser, i fin stil på denne hans første tur i år, og en del optimister kom i vandet, herimellem et par nye kadetter, som havde fået lov til at starte sejler–erfaringerne med at polere båden.Også Wayfareren "Esse" fik en omgang med både poleremiddel (udenpå) og grundvask (indeni), og gummibåden og dens motor blev klargjort og testet og alt virkede fint.
Ind imellem var der noget diskussion om, hvad der skal ske med de 2 platgattere, "Hissen" og "Lillian", om de skal sælges eller (webmasters forslag for den tidligere skolebåds vedkommende) bygges om; jeg ku' finde på at rigge den om til en sprydstagsrig eller gaffelrig med løst underlig (og uden ruffet og kølklodsen).
Efter alt arbejdet og sejladsen blev der tændt op i grillen, Kristian havde taget masser af salat med, som man kunne spise løs af til det grillkød, som man selv havde taget med. Denne del af sceancen overværede jeg ikke, men jeg går ud fra, det som sædvanlig var både hyggeligt og sjovt.
Lige fra januar måned har energiske folk været i gang for at gøre klubben klar til den nye sæson, med reparation og udlægning af broen, polering af både o.s.v., og i Lørdags skete det altså: efter en (priselig kort) tale af vor formand, Ib Andersen, blev standeren hejst af Lillian, som, i lighed med mange år forud, havde syet den.
Og naturligvis var der klubhygge efter begivenheden, med kaffe og hjemmebagt kage, som Lillian Andersen stod for.
Som tidligere år er der planlagt klubaften med fælles sejlads hver Torsdag kl. 17:30, første gang på Torsdag d. 30. april, hvor grillen tændes og Kristian laver fælles salatbord til det grillmad, som sultne deltagere selv tager med.
Og vil du have bevis for, at det bliver en god sommer, kan du bare kikke på kalenderen.
»Lynæs 14« er en båd med fast køl (langkølet), og derfor er jeg i tvivl om man bør kalde den for en "jolle", men størrelsen, 14 fod (4,27 m) er traditionelt en jolle–størrelse, ligesom bunden er ret flad ligesom bunden på mange joller.
Det er meningen, at de nye både skal afløse »Lillian« som skolebåde, fordi typen er bedre i størrelsen og og meget bedre afbalanceret end vor gamle skolebåd (jeg tror ikke, at masten til »Lillian« er den oprindelige – selv om vi har 2), derfor er de nye både betydelig lettere at sejle, også i hårdt vejr.
Når vi har flere både af samme type er der større mulighed for, at man kan få den båd at sejle i, man gerne vil have, og hvis begge er på søen så kan man endda prøve at sejle om kap med hinanden.
| Side 2 |